Pendlerkampagne

KØB HER

Markedets bedste garantipakke!

Prøvekør i 14 dage!

Danmarks sikreste el cykel shop!

Elcykel sæson

Det føles måske langt ud i fremtiden, når kulden og mørket stadigvæk dominerer vejret men foråret og sommeren er ikke langt væk og dermed heller ikke cykelsæsonen! At cykle året rundt blivere mere almindeligt, med det rigtige udstyr og vedligeholdelse så er det inget problem at cykle året rundt. Men for os om stadigvæk stiller ind cyklen under den kolde del af året, kommer der her nogle tips og tricks som kan være gode huske nu hvor elcykel sæsonen snart starter igen. Det behøver ikke at være hverken svært eller tidskrævende.

Batteriet

Det anbefales at oplade batteriet ca. en gang om måneden, hvis det ikke bruges i en længere periode. Efter længere tids opbevaring er det ikke ualmindeligt, at det tager op til 15 opladningscyklusser, inden batteriet genvinder sin fulde kapacitet/rækkevidde. Husk at oplade i tørre omgivelser, ikke at oplade i mere end 12 timer i træk og at undlade til tildække batteriet eller opladeren med brændbart materiale, f.eks. et gardin.

Kæden

En af de mest almindelige ting, der skal tjekkes efter vinteropbevaring, er om kæden er beskidt. Tør kæden af med en klud eller børste, og smør den med cykelolie. Lad den gerne tørre i et døgn, og tør derefter overflødig olie af inden brug. Det er en god ide at smøre kæden og tørre den af med jævne mellemrum. Snavs slider på din cykel, og det samme gælder kæden. Hvor ofte du bør rengøre og smøre kæden afhænger af, hvor meget du cykler. Hvis du bruger din cykel hver dag, kan det være klogt i alt fald at kontrollere kæden en gang om ugen, selv om den måske ikke behøver at blive smurt helt så ofte. Hvis du har en elcykel med lukket gear, er det en god ide at kontrollere, om kæden er tilstrækkeligt strammet. Den må kun kunne strække sig en centimeter op eller ned, ikke længere. Ellers skal den strammes.

Dæk

Sørg for, at dækkene er tilstrækkeligt pumpet op. For lidt luft i dækkene betyder, at cyklen kører trægt og har dårligere rækkevidde. Brug helst en pumpe med trykmåler, så du kan kontrollere trykket ordentligt. Det er ikke altid helt nok bare at mærke efter med tommelfingeren. Det anbefalede dæktryk står på siden af dækket. Desuden kan det være smart at undersøge, hvordan mønsteret på dækkene ser ud, så de ikke er for slidte eller har revner. Et slidt dæk har dårligere vejgreb og beskytter ikke helt så godt mod punktering, så skift dæk, inden de bliver for slidte.

Gearene

Dryp gerne med lidt cykelolie, så den trænger ind i wirens hylster og mindsker friktion. Alle cyklers gearsystem skal desuden finjusteres en gang imellem. Hvis du kan mærke, at gearene ikke rigtig fungerer, som de skal, hvis kæden f.eks. hakker eller rasler, når du skifter gear, skal gearene justeres. Der findes masser af videoklip på nettet, som viser, hvordan du justerer lige præcis dit gearsystem.

Bremserne

Test, om bremserne tager tilstrækkeligt godt fat. Hvis du har en mekanisk bremse med bremsewire, så skal wirerne måske spændes, hvis bremserne ikke tager ordentligt fat (det tilspænder du selv oppe ved styret uden problemer). Desuden er det godt at dryppe med lidt cykelolie, så den trænger ind i wirehylsteret og mindsker friktionen. Hvis du har skivebremser, skal du tjekke, at du ikke har belægninger på bremseklodserne. Har du de klassiske V-bremser på din cykel? Så skal du kontrollere, at bremsen tager ordentlig fat om fælgen på dækket, og at klodserne ikke er for nedslidte.

Reflexer og lygter

Det er ikke bare lovpligtigt at have reflekser og lygter, hvis du skal cykle, når det er mørkt , det er også en billig livsforsikring, som garanterer, at billister og andre cyklister ser dig. Der skal være reflekser på cykelhjulene eller refleksstriber på dækkene. Cyklen skal have lygter, der virker. En forlygte, der lyser hvidt, og en baglygte, der lyser rødt. Kontroller, om lygterne har brug for nye batterier, hvis de drives af separate batterier. Og glem heller ikke at kontrollere din cykelhjelm. Måske skal den snart udskiftes? Det er vigtigt at have en god og sikker hjelm!

flagflagflagflag

Om Evobike

Evobikes elcykler er udviklet og designet på vores hovedkontor lige uden for Stockholm. Produktionen foregår hovedsageligt på vores fabrik i det smukke Aveiro i Portugal.

Læs mere her

Vores andre butikker

Køb og betal sikkert hos os

KlarnaDHL